fredag den 19. juli 2013

En flok skønheder som perler på snor

 
Echinacea Razmattazz er en favorit hvert år, og den er skøn i alle faser - selv i afblomstringen.

 
I år har jeg sået en del del etårige rudbeckiaer fra frø - og med stor succes. Her er det Rudbeckia Hirta Becky Mixed. Jeg har allerede sikret mig (alt for mange) frø til næste år, hvor jeg godt kunne tænke mig rudbeckiaer i store mængder.

 
I et skyggefyldt hjørne satte jeg en gang nogle billige liljer købt i Netto. På trods af, at jeg ikke er ovenud begejstret for farven, er jeg glad for, at de fik sit eget lille sted, hvor de kan bevise deres værd hver sommer. Jeg er ikke så god til at smide planter ud eller lade dem dø, så det er godt, at vi har en del plads at gøre godt med...

 
Endnu en etårig Rudbeckia Hirta - Her sorten Cappucino. Det bedste med denne art planter er, at de har meget stive stængler dvs. de bliver stående uden støtte, og at de blomster i ekstremt lang tid - ofte helt til frosten kommer. I tilfælde af milde vintre kan de overleve i det danske klima.
 
 
Så blev den allerførste chili moden! Vi har 15 slags i år, og dette er en Hot Cayenne. Den blev prøvesmagt af min mand og undertegnede forleden dag, og vi kan begge skrive under på, at den er HOT, HOT, HOT! Den vil være supergod i en chilisauce med eksotiske søde frugter såsom ananas, mango, papaya og lignende.

 
Den hvide solhats kronblade ser nærmest grønne ud, når de er ved slå ud. Fluen er pænt ligeglad :-)

 
Indenfor et par uger, vil vi være i stand til at høste masser af modne chilifrugter. Sidste års høst har klaret sig fantastisk i fryseren og har holdt os med chilier indtil nu. Her er det chilisorten RIOT - frøene er fra USA og er - som de fleste af årets chilifrø - kommet fra vores dejlige Mamma/svigermor.

 
Delphinium Summer Skies er en fryd at se på - i aftenlyset er den nærmest selvlysende.

 
Ananasliljen er fascinerende i sin blomstring, og det lykkedes faktisk at overvintre løget fra sidste år i en papirpose hængende på en krog i bryggerset.

 
Endnu en Rudbeckia Hirta - denne gang den absolutte favorit, som har været med i haven i fire år nu: Rudbeckia Cherry Brandy.
 
Jeg vil nu forsøge at overtale kompostmesteren - alias min mand Jes - til at lave et indlæg om kompost, brygning af kompost-te og andet godt.
We will be back :-)

1 kommentar:

  1. Underbara bilder av växter från en underbar trädgård eller två trädgårdar - ni har ju även en extraträdgård i form av er kolloniträdgård! Varför har ni inte bokning för besök!?

    SvarSlet