mandag den 12. august 2013

Årets første seriøse chilihøst

 
For et halvt år siden sad vi og nørklede i køkkenet med jiffypotter, frø og pincetter. Efter kærlig opvækst under alskens plantelamper indkøbt af Jes samt ompotning efter ompotning, begynder vi nu at høste (chili)frugterne af vores indsats.

 
I dag blev det til 600 gram blandet chili og planterne fuldkommen bugner med umodne frugter, så det ser ud til at blive en pragtsæson. Der skal syltes chili, fryses chili, tørres chili, bortskænkes chili, tages frø af chili, laves chilimarmelade etc.etc.

 
I dag fik vi endelig fyldt regnvandstønderne igen!
Her er en taknemlig regnvåd Rudbeckia hirta.

 
Den hvide Agapanthus er vendt tilbage og danner et smukt par med Echinacea White Swan og hvid Scabiose.


Jeg prøvede at frøformere Agapanthus uden held i år, og må derfor nøjes med at glæde mig over, at jeg har et efterhånden veletableret eksemplar i haven. 


Skønhedsøje fra Solhytten


På terrassen er passionsblomsten ved at åbne sine blomster. Der er vel ca. 15 meter ranker i alt, så den vil i den grad skabe glæde. Planten blev købt i Kvickly for en flad tyver i foråret.

torsdag den 8. august 2013

En mesterfotograf på snart 9 år

 
Da jeg startede med min haveblog for et par år siden, sagde børnene til mig: 'Åhhrrr, Mor, nu bliver du berømt!' Selv om jeg bestemt ikke ville have noget imod at leve af at hygge med og om blomster, er jeg dog en kende mere realistisk, så jeg måtte fortælle dem, at det var nok ikke dét, der lå i kortene.

 
Havebloggen er en måde at kombinere glæde for både haveliv og fotografi, og den fungerer som en fantastisk havedagbog, som der kan bladres i for at erindre tidligere erfaringer.

 
Hvis der så er nogle andre haveinteresserede, der kan få noget ud af den, så er det blot dejligt! Jeg har selv fået stor glæde af at kigge på andre haveblogs.

 
Men tilbage til børnene...

 
De har altid været enormt flinke til at sige:
Mor, skal jeg ikke gå ud i haven og tage nogle billeder til din blog?

 
Når de spørger, hvad de skal tage billeder af, får de blot at vide:
Det, du selv synes er værd at fotografere.

 
Og det kan der komme en hel del smukt ud af.
Somme tider kan et barn se skønhed i ting voksne ikke kan.

 
Men lige præcis disse billeder er uomtvisteligt skønne - ligesom den fantastiske mesterfotograf - som er Astrid, snart 9 år.

tirsdag den 6. august 2013

Blomsterpragt og 'Skalle-Palle' i den hjemlige have


 
I vores gamle bålsted (som blev nedlagt grundet af koleriske naboer) er der plantet dahliaer samt en stor Ricinus Carmencita (olieplante). Den absolutte vinder af 'Årets Dahlia' er uden tvivl 'Café au Lait' med sine gigantiske, cremehvide blomster med et snert af farve.

 
Som altid er dahliaerne blevet forspiret i store krukker i bryggerset, så de kan få det nødvendige forspring. Disse knolde vil jeg forsøge at overvintre, selv om jeg blankt må indrømme, at overvintring af dahliaknolde ikke har vist sig at være en af mine spidskompetencer. Det er lykkedes et enkelt år - ellers er de enten tørret ud eller rådnet op.
 
En anden plante, der blev forspiret i år, var Moonflower, Imopoea Alba, og ligesom sidste år forfører den med sin enestående duft og gigantiske blomster. Den er kommet for at blive! På terrassen får den lov til at klatre op i en troldegren og fortsætte derhen, hvor den nu har lyst. 
 
 
På den årlige tur til Birkegårdens Haver sidste år, var jeg så heldig, at de solgte ud af deres overskudsstauder til ingen penge. Jeg fyldte bilen med store krukker (Jes så knap så tilfreds ud) blandt andet med velvoksne spydverbenaer. De er nu vokset til rundt omkring i haven og er imponerende livskraftige. Lilla og lyserøde eksemplarer op til to meter høje! De frøsår sig villigt, så jeg skal rundt og fange småplanter, for disse vil være gode i Solhyttens have ligeså.


På en gammel, vakkelvorn bænk under det krinkelkrogede klatretræ har jeg og min dejlige datter, Astrid, plantet klatrekarse (tallerkensmækker) i fem flade terracottakar. Det er så dejligt at se på, men ganske besværligt, når græsset skal slås. Alle frøene er samlet fra sidste år, og jeg gør det igen i år.


I 'skyggebedet' er der kommet mere sol efter at vi fik et højt træ fældet sidste efterår. Træet var tydeligvis sygt og lænede sig truende ind over Køgevej og dens bilister, så vi fik professionel hjælp, før det var for sent. Det åbnede op for masser af lys til både bedet samt Jes' lille lund med frugttræer.
Hele skyggebedet fik et tykt lag omsat kompost i foråret, for jorden er meget kompakt og ekstremt tør, og det har virkelig hjulpet. Næste forår vil jeg gøre det samme med hele haven, men det kommer til at kræve uanede mængder kompost.

 
Denne ridderspore troner i skyggebedet, og den vil jeg forsøge at frøså ligeså snart den leverer modne frø.

 
Det vælter frem med solhatte lige nu, og i år er der nye sorter på banen, så det er ekstra spændende.


Echinacea Razzmattazz har dog boet i haven nogle år og er ved at være veletableret, gudskelov, for nogle af de mere fremavlede sorter kan være svære at få til at overleve.



Echinacea Tangerine Dream er ny i år, og den blev efter købet i foråret plantet i en kæmpe krukke. Rodklumpen er nu fire gange så stor og i sensommeren bliver den delt i flere planter og plantet ud i haven.



 

I drivhuset har jeg sat en rosenbue i hver ende. Jeg købte de billige buer for 70 kroner stykket i LIDL og de er ganske glimrende, når de ikke skal udsættes for en masse blæst. I denne ende klatrer sneglevin og vindrue.
 
 
Og i denne ende klatrer Klokkeranke og Moonflower. Under buen står et lille bitte nyplantet ferskentræ, som jeg betvivler overlever, og til højre for dette, ses en Pepino (Pæremelon).



Under buen står også min bananplante, og her er et kig ned i ét af de nye skud. Den vokser fint på trods af, at en myrefamilie er flyttet ned i dens krukke. Jeg vil forsøge at overvintre den, da bananplanter jo faktisk kan blive rigtigt store i vores klima.

 
Den 'sorte' stokrose rager op over drivhuset i år, og jeg kan sagtens leve med lidt stokroserust, så længe den ser sådan ud. Stokroser vil jeg også have nogle af i kolonihaven, da det næsten hører sig til sådan et sted.

 
Jamen, er det ikke?
Nja....
Fuglen er snyd og købt i Bilka i Sønderborg for 16.95, men reden er ægte og blev fundet forladt i foråret, og så kan den jo ligeså godt benyttes til at skabe en lille hyggeting i haven.

 
Én der IKKE er snyd, er 'Skalle-Palle' - havens skøre solsort. På billedet kan det ikke rigtigt ses, men han har slet ingen fjer oven på issen, så han ser lidt 'slidt' ud. Men vi tager os godt af 'Skalle-Palle' og sørger for, at han og hans familie ikke går sultne i seng. 
 
 

Ud over at nyde de dejlige solhattes skønhed, har jeg også lavet tinktur på friske blade og blomster samt vodka.


Smuk snerle: Imopoea Carnevale



Jomfruen i det grønne har jeg sået lidt hist og pist, for de er så smukke og frøstandene er enestående.


Cosmos har jeg også kastet frø af overalt. Jeg både forspirede og såede direkte, og forspiringen var en gigantisk fiasko, men den direkte såning var en success. Og der er nok at forspire alligevel (og alt for få vindueskarme), så det passer mig ganske glimrende.

mandag den 5. august 2013

Sommer i Solhytten

 
 
2013 er ÅR 2 for os i Solhytten, vores dejlige kolonihave, og året har været ekstra spændende i kraft af, at vi sidste år satte vores eget præg på haven. 



 
Det er stadig det vilde, frie og afslappede, der præger haven.

 
Nyttehaveaspektet er fremtrædende, og ét af årets store successer er Jes' løgbeplantning. Vi høster de flotteste hvidløg, gule løg, rødløg, skalotteløg og bananløg. Og så er der dukket nogle salatløg op, som Jes såede fra frø sidste år og glemte fuldstændig.

 
Der er plantet to squashplanter direkte i komposten.
En ganske almindelig squash og denne gule UFO-squash 


 
Det hvide Kongelys er enestående smukt, og jeg krydser fingre for, at det selvsår sig villigt.

 
De løgplanter Jes har tyndet ud fra sit løgbed, har jeg puttet ned i blomsterbedene.





En del af haven indeholder stauder, og det er lidt af en udfordring at holde ukrudtet nede. Jeg har plantet en del 'aggressive' stauder, som kan kæmpe mod svalderkålen: Amerikansk Lakridsplante, Japansk Lygte, Isop etc.




 
Jeg elsker morgenfruer og sår dem i stor stil. De er smukke i alle stadier - selv i afblomstringen og frøsætningen. Den slags forgængelighed er der også en slags skønhed i. Jeg samler alle frø, jeg kan, så der også næste år kan vælte frem med morgenfruer.

 
Valmuerne er en favorit ligeså på trods af deres yderst korte 'prime time', men Jes hader dem. Han har oplevet alt for mange gange, hvor jeg 'er kommet til' at så valmuer hist og pist, med det resultat, at de var nærmest overalt (primært i 'hans' bed).


Jes' majs ser ud til at blive gode i år, men de er slet ikke så høje som de plejer. Det må være grundet manglen på regn denne sommer.
Foran majsene har jeg plantet fire forskellige slags mynter, og med fuldt overlæg er de plantet direkte i jorden, da netop den del af haven, er et sted, hvor der har været rigtigt meget skvalderkål. Indtil videre ser det ud som om strategien er lykkedes, for mynterne er store og skønne og skvalderkålen næsten væk.

 
Sidste år såede vi fire forskellige slags salat, og vi havde mere end ti familier kunne spise. Kloge af skade, har vi i år kun sået den slags, vi virkelig sætter pris på: Romainesalat. Den er så flot og går slet ikke i stok. Der er stadig alt, alt for meget, men den slag overflod kan vi leve med.

 
'Drivhuset' er fuldstændig berøvet for sollys, for det er lavet af trapezplader, der er så gamle, at de er blevet helt hvide. Jorden var i foråret som pulver - ekstremt tør og helt uden næring. Vi skiftede ca. 1/3 ud med ren kompost fra genbrugspladsen og vandede ekstremt grundigt.
 
Vi plantede de tomater og agurker, der var blevet 'i overskud'. når der var plantet i vores 'rigtige' drivhus. I starten var vi ekstremt grundige med vandingen, og det gav pote!  Vi kommer til at få masser af gode tomater i kolonihaven i år. Agurkerne visnede dog og døde - ligesom i det hjemlige drivhus. Det er det andet år i træk, at agurker er en decideret fiasko.
 
Jeg troede, at planten i midten var en Lemon agurk med store gule frugter. Jeg har selv taget frø fra en plante for et par år siden. Men ak, jeg blev klogere forleden dag, da vi efter en uge vendte tilbage til Solhytten for at finde et pænt stort græskar på planten!



Foran terrassen har jeg i foråret blot kastet diverse frø, så der er en vild blomstereng. Insekterne elsker den.







Der er to store komposter i haven. Sidste år plantede vi squash i den ene og brugte den anden til kompost, og i år bruger vi den anden. Squashen har med sine enorme rødder arbejdet komposten grundigt igennem, så det fungerer utroligt godt.
I foråret hældte vi blot tre sække ren kompost fra genbrugspladsen ovenpå den eksisterende kompost (som indeholdt mange pinde etc. og derfor var svære at plante direkte i) og plantede planterne i.

 
Mellem planterne stak jeg frø af tallerkensmækker ned, men da de ikke er så glade for næring, er der ikke kommet så mange blomster, men bladene er gigantiske, ja, større end min hånd!


Jes' kartoffelhøst har også været glimrende i år, men vi er enige om, at det er faktisk kun de første nye kartofler, der VIRKELIG er noget ved. At spise dem med smør og dild til en matjessild til midsommer er det hele værd.


Både i Solhytten og i den hjemlige have, har vi planter af Lægekulsukker (Comfrey på engelsk). Det er naturens bedste gødning!

Man plukker plantens blade og lægger dem i vand i ca. 10 dage. Det kommer til at se sådan ud og det lugter afskyeligt. Derefter sies bladene fra, og der bruges 1 del snask og 9 dele vand. Gødningen er smækfyldt med kvælstof og er enestående til tomater, chilifrugter og andre kvælstofkrævende planter.

Man skal bare være opmærksom på, at planterne ALDRIG må gå i frø, for de spreder sig gevaldigt, hvis det er tilfældet.
 
 
Godt nok skal man huske at nyde august, men allerede nu, er tankerne fremadrettet: Hvad hvis vi flytter det bed? Eller graver den busk op? Eller udvider den del af haven?
 
Men det er vel det, der er magien med havelivet - at vi ved, at cyklussen starter på ny atter en gang; med muligheden for at gøre det, som vi gjorde godt, endnu bedre, og muligheden for at rette op på det forfejlede.