onsdag den 27. juni 2012

Chili update - part 1



Ja, sådan så det ud sidste år i september. Vi kunne høste de skønneste chilier helt ind i efteråret, og ved at konservere, sylte og fryse, har vi faktisk haft chiliforsyninger lige siden.



Vi valgte dog kun at overvintre få af de (alt for) mange chiliplanter vi havde sidste år. Det var de planter, der er vanskeligst at spire fra frø, og dem, der gav de dejligste frugter. Så vi måtte på den igen i starten af februar, hvor vi såede en hel del nye frø. De fleste leveret af min dejlige mor, der importerer chilifrø fra USA og sælger i Sverige. Men også en del fra Thompson&Morgan, der stadig er vores yndlings-frø-indkøbs-sted (Selv om Bjarne fra Bjarnes Frø og Planter har et overraskende imponerende udvalg).
I år prøver vi at ramme lidt flere nuancer af styrke, for sidste år var nuancerne begrænset til: Megastærk, gigastærk og sindssygt stærk.
Frøsåningen gik dog slet ikke lige så smidigt som den plejer! Der var flere sorter, der aldrig spirede og en del der spirede, men som så fik visnesyge og visnede hen. ØV! 


Det ville uden tvivl være det bedste at overvintre chiliplanter i et opvarmet drivhus eller en udestue, men så heldige er vi ikke. Derfor har de store skrumler fyldt godt i vindueskarmene, for lidt sol skal de have for at overleve.
Men man skal nok være en rigtigt chili-entusiast for at gide at overvintre planterne i stuen, for de bliver (ligesom planten Habanero Mustard) ovenfor, rigtigt fæle at se på, og bladene falder af og havner over hele huset. Planten her svinede hele vinteren, og når foråret nærmede sig, tja, så begik den harakiri og døde.  Ligeledes mistede vi den hvide habanero, der er supersvær at spire fra frø. ØV!

Som kronen på værket, fik alle de store planter bladlus ad libitum. De var overalt! Og som om det ikke var nok, hoppede bladlusene fra de store etablerede planter over på de nye, små, spæde chiliplanter fra i år. Det gik også ud over de flotte Moonflower planter, som jeg havde glædet mig enormt til.

Alle planter blev behandlet med min mands insektsæbe ad flere omgange, men det er hård kost for små planter, så der er ingen tvivl om, at udviklingen blev sat noget tilbage.


Men når nu alt det negative er sagt, så er der en utvivlsom fordel ved at holde det hele ud.
Alle de store planter blev beskåret kraftigt i april (det lignede nærmest pinde, der var stendøde!) og de blev pottet om i endnu større potter. Ét af resultaterne ses på billedet: Planten 'Yellow Mushroom' er her i starten af chilisæsonen allerede over 1 meter høj. Faktisk kunne den slet ikke være med dens artsfæller i drivhuset! Så den er flyttet ind på terassen, hvor den trives fint. 


Årets nye chilier står i den ene side af drivhuset, og det er:
Hot Paper Lantern
Pyramid
Fish Pepper
Kung Pao
Variegata Trifetti
Big Bomb
Congo Trinidad
Tapas Chili
Numex Twilight
Frigitello
Sweet Cayenne
Poblano

På trods af deres hårde barndom, tror jeg nok, at de skal klare den og blive rigtigt flotte.
De første fem blomster er nippet af alle planter for at fremprovokere en rigere høst, og vi gøder flittigt.
Jeg har dog lige opdaget af de forbistrede bladlus atter er vendt tilbage, så nu søger jeg med lys og lygte efter mariehøns i haven, så jeg kan introducere dem til bladlusene!


I den anden side af drivhuset har vi så primært 'de gamle venner', som overlevede vinteren i stuen:

Jamaican Hot Chocolate
Datil Yellow
Trinidad Perfume
Espanola
Stor brun Habanero



 

De ser mildest talt ud til at give den gas i sommer, og vi glæder os!


Vi gøder med denne særlige chiligødning (den har Bjarne også til salg), men også med stinkende brændenældevand og lægekulsukkervand (mere om det snarest.)


På terassen bor så 'dublet-chilierne', for der er kun én af hver slags i drivhuset. Vi har foræret en del væk til chiliglade kollegaer og venner, men der er stadig en del tilbage, og man kan jo ikke nænne at gøre dem forældreløse, de stakkels pus. Så i alt har vi 28 planter i år (alle med bladlus i øjeblikket - juhu...) Hvor mange kilo chili kan det blive til?

Det bliver intet mindre end et fantastisk chiliår, det er helt sikkert!






mandag den 25. juni 2012

Regn ad libitum...


Det har regnet og regnet og regnet, så vi slet ikke har kunnet følge med. Alle regnvandstønder er fyldt til randen, men det er jo dyrebare dråber, så man vil jo ikke spilde en eneste!




Men så må man jo finde alle tilgængelige spande og kander...


Jeg elsker nu duften af regn, og visse ting er nu blot smukkere efter et bad...



 

søndag den 24. juni 2012

Verdens mindste gigant og den ukendte elskede


'Mongolian Giant' - det lyder flot og især stort.
Og skulle man tro på frøposen, så skulle denne solsikke da også blive op til 4 meter høj. Meeeen, den lille ven her, har storhedsvanvid og lader sin første blomst folde ud ved 50 cm højde. Vi håber, at han vokser så det knager efter dagens rigelige regnvejr.

 


 


En anden, der er tidligt ude, er chilien 'Big Bomb', som er en større version af 'Satans Kiss', som vi
høstede i rigelige mængder sidste år. Nu mangler vi blot solen, der kan få frugterne til at rødme.


Min yndlingsridderspore er så blå i skumringen, at det nærmest nærmer sig magi. Bagi kan man skimte én af forårets mest lyse og succesfylde idéer - et 'tårn' af humle. Hvis humlen får kopper, må jeg se, om jeg kan overtale manden til at begynde at brygge øl igen. Han laver en hvedeøl, der kan få selv dydige engle at blive drikfældige.


Sidste år købte jeg nogle små bunddækkende stauder, og i disse potter havde denne staude vist et lille skud. Den har i hvert fald fuldstændig forskudt den oprindelige staude og er blevet så omfangsrig og flot, at det halve kunne være nok. Bladene er 'fede' i det og lidt 'gummiagtige'. Den er helt vidunderlig, men jeg aner ikke, hvilken staude, det er? Derfor håber jeg, at der er nogen, der kan hjælpe med lidt staudeekspertise?


onsdag den 20. juni 2012

Hvide ribs, boysenbær og årets første agurk



Hvor jeg elsker stauder, er min mand mere til kompostering, bær, frugttræer og haveeksperimenter.
Gennem flere år har han haft et jordbærbed i haven, men det har nu aldrig været den helt store success, hvis man måler denne i antal høstede bær.
Og da vi i vores nyligt anskaffede kolonihave 'Solhytten' har bed der bugner af de dejligste jordbær, så var det som om, at jordbærbedet i den hjemlige have var spild af både plads og tid.




Efter et besøg på den lokale planteskole, gik min mand i gang med at grave jordbærplanter op, og gøre beddet klar til nye indbyggere.
De hjemløse jordbærplanter blev smidt op i nogle kar og krukker på en laissez-faire-Camilla-Plumsk-måde, så de kan skabe glæde ved at levere nogle bær her til sommer.



Hjemløse jordbær og vildfaren isop


Nu venter vi blot på, at vi kan lave hvid ribsgélé og boysenbærsyltetøj. Det bliver nok ikke i år, men jo længere man er haveejer, jo længere horisont kan man kapere...



Årets første agurk blev delt i fire himmerigsmundfulde, så både mand og børn og undertegnede kunne få den første grønne bid af sommeren. Måske bliver det også den sidste hjemmedyrkede agurk, for jeg har mildest talt ikke været heldigt med mine agurkeplanter i år. Men, lad os nu se! 

tirsdag den 19. juni 2012

Skønheden hviler i detaljen

Hvorfor render du altid rundt og tager nærbilleder, spørger min mand og ryster lidt på hovedet af mig, når jeg kravler rundt i blomsterbeddene - lidet graciøs, men fuld af gejst.

Tja, det er nok fordi, jeg er begyndt at se smukke billeder, når jeg passerer et blad med vanddråber eller en blomsterknop, der truer med at åbne sig. Jeg føler en trang til at fange det magiske øjeblik, og når jeg senere bladrer i mit virtuelle fotoalbum, føler jeg lutter fryd og glæde, når jeg finder et pletskud.   

Because true beauty lies in the detail...















mandag den 18. juni 2012

Den forgængelige skønhed...

Min mand synes godt nok, at de nærmer sig ukrudt, for overalt i haven dukker de selvsåede valmuer op, men personligt synes jeg, at der er få ting, der er smukkere.

At valmuerne derudover er så forgængelige - der skal blot et hård vind eller et regnskyl til at få de smukke kronblade til at falde til jorden - øger vel sagtens blot nydelsen. De er smukke og betagende i ganske kort tid.

De seneste to år har jeg plantet en hel del staudevalmuer i haven, og de kommer virkelig til deres ret i år. Det eneste jeg ville ønske, at jeg havde havde tænkt på ved placeringen af planterne, er hvor grimme bladene bliver efter afblomstring, for det er ikke et kønt syn. Frøkapslerne er et kunstværk i sig selv, og må gerne stå og pynte i beddet, men ak, de blade er en skændsel og skal gemmes langt væk!

I år skal jeg huske at afmærke favoritterne og så staudevalmuer før kulden kommer, da frøene skal kuldestratificeres for at spire.

For valmuer kan jeg ikke få nok af! Her er de forgængelige skønheder lige nu....