onsdag den 14. september 2011

Årets bedste høst: 6 kilo chili

Mørkt om morgenen, blæsende vinde og halstørklæde-vejr... Kan det virkelig passe, at sæsonen allerede er ved vejs ende? Det trækker jo næsten tårer!


Men der er stadig små glimt af sommer - på trods af, at der er alt længere imellem dem. I weekenden fik jeg ryddet op på terassen og høstet chilifrugter i stor stil! Denne høst var - alt arbejde lige fra såning af små frø i januar, over ompotning og megen puslen og pleje - det hele værd.



Solsikkerne har stadig deres fulde skønhed


Denne dahlia var uden tvivl årets hit, på trods af, at lyserød bestemt ikke er min favoritfarve.
 

lørdag den 27. august 2011

Chili status ultimo august

Det er jo ikke fordi at antallet af soltimer har slået nogle rekorder i denne sommer, og måske netop derfor, kæmper de skønne chilier for at nå at blive modne i år. Men det går da bestemt fremad!
Og nu satser vi jo på at få en Indian Summer - en september måned udelukkende med 20 grader og sol!

'Bulgarian Carrot' er virkelig flot i farven, men hold da helt fast hvor er den stærk! Den er kun for folk med seriøst meget hår på brystet.


Her er det 'Mustard Habanero' med stærkt orange små frugter. Den bærer utroligt mange frugter, og dette er faktiskt den eneste af alle vores chiliplanter, der er købt (men til 10 kroner kan man ikke lade være).



'Red Mushroom' har vi ikke prøvesmagt endnu, men den skulle efter sigende også være en stærk bandit. Rent æstetisk er den i hvert fald helt oppe i den høje ende af skalaen.





'Satan's Kiss' har helt tætte opretstående buketter af røde stærke chilier. De ser muligvis yndige ud, men også her drejer det sig om en voldsomt stærk chili (hvilket navnet jo indikerer på bedste vis :-)




Her har vi 'Datil Yellow', der ikke er helt yellow endnu. Det er den chili, min mand har været mest spændt på i år, så jeg krydser fingre for, at den når at modne. 


'Aji Lemon' er uden tvivl årets højdespringer, for samtlige planter er mellem 1-1½ meter høje. Også denne chili er rigtigt stærk. Næste år tror jeg, at vi skal have lidt flere mellemstærke chilier, så som 'Espanola' på banen.



En sjælden chili, som var vanskelig at så fra frø, er 'White Habanero', og vi endte da også kun at få blot to planter ud af adskillige såede frø. Og nu er frugterne her - nu skal de blot bevæge sig fra gule til hvide...





 

fredag den 26. august 2011

Sensommerguf en fredag aften...


Én af de nye solhatte i haven i år er 'Hot Summer', og den har ladet vente på sig, eftersom det var nogle ynkelige små planter, jeg plantede ud i juni. Men nu er de første fine kronblade ved at folde sig ud, og jeg venter spændt! Det er meningen, at den skal helt over i de røde nuancer, men lige nu er den mest orange.


En anden ny og yndig beboer i haven er høstanemonen 'Whirlwind'. Den har fået små yndige blomster, men det er tydeligt, at den første sommer skal kræfterne bruges på rødderne og ikke hvad der måtte være over jorden.



Jeg har et stort, lidt 'vildt' bed, hvor høstanemonerne har fået lov til at udkonkurrere andre, lidt mindre bombastiske planter. Og det er helt ok med mig, for de er som smukkest, når jeg har mest brug for det: Når sommeren går på hæld, og jeg skal acceptere, at også denne sommer får en ende.



I denne periode er det også skønt at tage store, flotte georginer ind i huset (og nyde dem udenfor). Denne sort har blomster, der er ca. 20 centimeter i diameter, så i en lille vase er det nok med en enkelt blomst!


Det ser umiddelbart ud til, at jeg vil kunne nyde solsikker i haven helt ind i efteråret. Jeg har forspiret de forskellige sorter og plantet dem ud på forskellige tidspunkter, så de blomstrer løbende.



Her er det sorten 'Italian White', der nok er det tætteste man kan komme på en hvid solsikke. Den har små fine blomster og er rigtigt yndig.



Her er det solsikken 'Velvet Queen', som viser sig fra to sider: Den lidt mere orange...



... og den lidt mere brunrødlige. Samme blomst men to forskellige nuancer? De har meget forskellig placering i haven - mon det kan komme an på det?



Og så byder jeg god fredag aften med en skøn duftpelargonie. Hvor er det herligt, at strejfe disse skønheder og mødes af al den forskellige velduft! Jeg ville ønske, at jeg havde uendelig plads og uendelige midler, for så ville jeg have alle slags duftpelargonier, der kan opdrives!


 

 
 

mandag den 22. august 2011

Rasmus Seebach, stemningbilleder og haveklogskab i august

Her mandag aften efter endnu en ugestart på arbejde, så er turen i haven atter en gang balsam på sjælen. Hvis vi så krydrer med at lytte til Rasmus Seebachs nye single som er uterligt skøn, så kan det knap nok blive bedre... Det skulle da lige være lidt kloge ord om haver:


You can bury a lot of troubles digging in the dirt. ~Author Unknown


He who waters his garden, waters his soul ~Author Unknown


Despite the gardener's best intentions, Nature will improvise. ~Michael P. Garafalo

søndag den 21. august 2011

Hallelujah!

Hallelujah for et havevejr vi fik i weekenden! Trods at weekendens største begivenhed var min smukkeste blomsts syv-års fødselsdag, blev der også tid til alverdens ting i haven!




Størstedelen af urtehaven fik sig en tur med oprydning og nedklipning, så komposterne bugner nu af grønt plantemateriale, der skal blive til den den dejligste kompost. Min mand fornyede sit jordbærbed ved at tage alle planter op, forbedre jorden og plante et mindre antal gode planter tilbage, så også her blev der masser af grønt til komposten.  


For hver havesæson kan jeg mærke, hvor stor forskel erfaringen gør. Fejlslagne have-idéer og dårlige staude-placeringer ligesåvel som successer i haven, gør, at jeg kan gå havesæsonen 2012 i møde bedre rustet og forhåbentlig lidt klogere :-) 



Vi har et fantastisk tomat-år i år, så derfor gik vi (inspirerede av Camilla Plum) i gang med at henkoge tomater i aftes. Hele huset duftede fantastisk og nu kan vi nyde sommerens sødme i de kolde måneder. Min mand vender tilbage med et 'gæste-indlæg' om selve henkogningen. 


Udenfor vores stuevindue står denne skønne rose, der blomstrer hele sæsonen, blot man husker at klippe de døde blomsterhoveder af. Den dufter vidunderligt, og er noget af det første der blomstrer i foråret og noget af det sidste der blomstrer i efteråret. Det er en gammel rose, der stod i haven, da vi købte huset for fem år siden, så jeg aner intet om den, andet end at den er fænomenal.


Jeg har et væld af forskelluge mynter i haven, og denne skønne plante kom til nytte i går aftes, da jeg nød en 'Italian Mojito'. Mums - det var en succes! Limefrugt, rørsukker og mynteblade knuses i bunden af et højt glas, hvorefter der tilsættes knust is, Campari og dansk vand.
Atter en gang: Hallelujah!


SKÅL!

onsdag den 17. august 2011

En blandet pose blomsterbolsjer...

Hvor er det egentlig heldigt, at mange af de blomster, der giver os størst glæde rent visuelt også er de blomster, der blomstrer længst...


Solhatten kan ikke andet end at begejstre med sine flotte farver, de standhaftige stilke og de helbredende egenskaber.



Jeg ville i den grad ønske at dahliaen var en staude, der kunne tåle frost! Men vi må glædes over, at den giver os en kontinuerlig strøm af blomster helt frem til frostens ankomst.


I flere år gravede jeg knoldene op og opbevarede dem efter alle kunstens regler, hvilket også gik fint et par år, men jeg mistede modet, da jeg et forår stod med utallige knolde der var mugnet væk i løbet af vinteren. Nu plejer jeg bare at købe nye knolde hvert år og drive dem i store potter indendøre, indtil frosten er væk og de er klar til udplantning. De bliver store og rigtblomstrende alligevel, og jeg slipper for bøvl.


Echinacea Razzmatazz er nok årets HIT - og den bliver bare ved og ved og ved med at blive smukkere. Den skal jeg bare have flere af!


På det årlige familiebesøg i Birkegårdens Haver så jeg varianter af denne solhat i orangerøde og røde nuancer - de så fantastiske ud, men jeg fik desværre ikke navnene. Kender nogen dem?


Atter en smuk solhat flankeret af blå plasticsko fra LIDL (åbenbart en fotograf med sans for detaljer!)


Jeg er meget lidt begejstret for skrigende gule og orange tagetes, men jeg fuldkomment elsker den hvide Tagetes Vanilla! Atter en blomst, der blomster nærmest i en evighed, og den er jo bare en drøm at se på. Jeg planter altid tagetes ved tomatplanterne, men jeg har foruden de hvide fundet nogle lidt pænere varianter end de typiske orange og gule. Jeg har en spraglet rød og orange tagetes, som er ganske nydelig. Men duften, tja, den bliver nok aldrig et hit!


Og her har vi en skønhed, der har mærket sit territorie af i ét af mine urtebed. Det er en Lægestokrose (Althaea Officinalis), der er blevet 2,5 meter høj og som blomstrer om kap med sig selv. Den viser ingen tegn på sensommer-træthed, gudskelov, for der er nu nogle hjørner af haven, der ser lidt sensommer-triste ud!



Solsikken 'Kew Lime' burde have været sart limefarvet, men jeg synes, at den er lysegul? Nuvel - solsikker er altid dejlige - uanset farve!


tirsdag den 16. august 2011

Uventede plantegæster og sommerens sidste hindbær


Det magiske med en have er, at du aldrig aner, hvad der kan ske. Du kan plante stauder for flere tusinde kroner, hvor halvdelen egentlig aldrig kommer til at trives. Du kan gøde nok så meget, men alligevel får du ikke én eneste rød tomat. Næste år løfter du ikke en finger, og du rammes af en uendelig tomat-tsunami.
Men mon ikke, at det netop er havens lunefulde nykker og naturens sære veje, der gør, at vi bliver ved med at følge hver en dag i spænding?
Min mand spurgte i den tidlige sommer: 'Hvorfor går du den samme tur i haven hver aften? Hvad er der sjovt ved det?'
Men det er jo netop dét, der sker fra dag til dag, der gør, at det aldrig bliver kedeligt eller trivielt.
En blomst, der har åbnet sig eller en selvsået plante, der er dukket op et sted, hvor den reelt set ikke skulle kunne dukke op, en duft eller en stemning her i nuet. Slet og ret øjeblikkets magi!


 Sidste år kom efteråret af en eller anden grund bag på mig, og der var en masse ting, jeg BURDE have gjort, som jeg ikke fik gjort. Jeg fik ikke tømt den højt elskede vandtønde, der nu efter et par år  er dækket af efeu (den sprang heldigvis ikke, på trods den gigantiske isklump der fyldte den i månedsvis...), jeg fik ikke gravet dahliaknolde op, jeg fik ikke lagt blomsterløg (det gjorde jeg i foråret i stedet for med blandet held), jeg fik ikke gravet de sarte stauder op...
Listen over have-pligter, der blev forsømt, var lang!


Så forestil jer min glæde, når jeg opdager denne smukke hvide Skærmlilje (Agapanthus) i mit bed!
Her har vi en 'fighter', der tænkte: 'Det kan godt være hun ikke graver mig op, men mig skal hun IKKE få ned med nakken!'. En plante efter mit hoved :-)


Ligeledes fik jeg noget af en overraskelse i marts måned, da jeg under et meget tykt snelag fandt en Rosengerianie med brune kedelige 'døde' stilke med små, grønne skud på!
Den stakkels plante havde stået ude i en gudsjammerligt kold vinter i mange måneder, men med dens livskraft og vilje (for det har planter jo...) overlevede den.
NU er den stor og guddommeligt duftende, og den er ved at åbne alle sine små smukke blomster, og jeg vil ALDRIG glemme den udenfor igen (det har jeg lovet den).



Jeg slutter af med årets sidste hindbær fra vores hindbærbuske (som bar sparsomt i år). Jeg plejer normalt altid at byde ungerne og min mand havens goder først, men denne lækkerbisken så de aldrig :-)