Min smukke datter Astrid hjalp mig med at plukke ribs forleden dag. Selvom de grådige solsorte, som bor i haven, havde gjort deres for at tynde ud i buskene, så var der mere end rigeligt.
Så skulle der laves ribsgélé - noget som både Astrid og undertegnede sætter stor pris på.
Jeg forsøgte at putte et par stykker kvan i gryden sammen med nogle hyldeblomster og jordbærmynte - bare sådan lidt for sjov!
I Sverige bruger man paraffin til at forsegle sine sylteglas med - det virker upåklageligt og er medvirkende til, at det man sylter, er holdbart i flere år. Man smelter det i et vandbad og hælder det ovenpå, så det, når det stivner, former et lufttæt låg. De er geniale, de svenskere!
Og så er jeg sørme' kommet til at snolde stauder igen. For lige såvel som at en kvinde altid kan bruge endnu et par sko - så kan en haveelsker da altid få plads til en staude mere!
Og nu til lidt øjebliksbilleder fra haven:
Jeg har tidligere syntes, at Kongelys var lidt klodsede og 'bondske', men se, hvor smuk og fin denne er. Derudover er de så nemme og taknemlige, så min tidligere antipati er vendt 180 grader.
Tænk at en valmuefrøkapsel kan give tendenser til araknafobi...
Somme tider kan noget, der er så simpelt, være så smukt. I et af havens mest umulige, tørre og elendige bed, har haveklinten og muskatellsalvien formået at skabe noget smukt.
Valmuen og 'Magic Hollyhock' klæder hinanden.
Der er skøn vildskab i bedet - humletårnet sender kringlede udløbere ud alle vegne og den amerikanske lakrids står tårnhøjt og smukt.
Der er ved at være langt imellem de etårige valmuer. Grundet de fæle blade har jeg trukket de fleste op. Næste år skal jeg så færre men bedre udvalgte etårige valmuer.
Årets Dahlia? Den er i hvert fald med i opløbet!!! Dette var ét af de blomsterløg jeg købte til halv pris i den lokale planteskole, fordi det egentlig var lidt for sent at købe Dahlialøg. Det holder jeg mig ikke fra kommende år, for dem jeg forspirede senest, er faktisk blevet flottest.
Denne Dahlia er vist lidt i samme familie med samme store, skønne blomster. Det er virkelig en blomst, man ikke kan leve uden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar