tirsdag den 26. juli 2011

De første chilier modner

De første små chilifrø blev sat i jorden for et halvt år siden i januar, og efter megen omsorg, ekstra belysning, gødning og ompotning, er de første frugter nu ved at være modne.
Det er sorten Purple Serrano, der står med smukke sort-lila frugter. Den skal efter sigende være temmelig stærk - smuk er den i hvert fald!


Andre sorter har flotte frugter, men er stadig langt fra modne. Her under ses Satan's Kiss, som får runde frugter i buketter. Når de er modne er de små frugter helt røde og særdeles stærke!



Nogle af de sjoveste sorter, der er på vej nu er Red Mushroom og Yellow Mushroom. Chilierne ligner nu mere små UFOer end svampe, synes jeg. De bliver virkelig flotte i et glas med syltede chilier.



Apropos syltning... I morgen skal de sidste solbær høstes og så skal der laves solbærgélé, solbærrom og solbærsaft. 



1 kommentar:

  1. Syster Yster,
    vilken fin fin blogg & vilka coola UFO chilli.
    Att odla sjalv ar 'the way forward'tycker jag...organiskt & inget forbannat GM shite!
    Gele, rom & saft...herreje du skall verkligen ligga i imorgon, hoppas allt gar bra :)
    Pussar & kramar till er alla.
    Jennie
    xXx

    SvarSlet