tirsdag den 16. august 2011

Uventede plantegæster og sommerens sidste hindbær


Det magiske med en have er, at du aldrig aner, hvad der kan ske. Du kan plante stauder for flere tusinde kroner, hvor halvdelen egentlig aldrig kommer til at trives. Du kan gøde nok så meget, men alligevel får du ikke én eneste rød tomat. Næste år løfter du ikke en finger, og du rammes af en uendelig tomat-tsunami.
Men mon ikke, at det netop er havens lunefulde nykker og naturens sære veje, der gør, at vi bliver ved med at følge hver en dag i spænding?
Min mand spurgte i den tidlige sommer: 'Hvorfor går du den samme tur i haven hver aften? Hvad er der sjovt ved det?'
Men det er jo netop dét, der sker fra dag til dag, der gør, at det aldrig bliver kedeligt eller trivielt.
En blomst, der har åbnet sig eller en selvsået plante, der er dukket op et sted, hvor den reelt set ikke skulle kunne dukke op, en duft eller en stemning her i nuet. Slet og ret øjeblikkets magi!


 Sidste år kom efteråret af en eller anden grund bag på mig, og der var en masse ting, jeg BURDE have gjort, som jeg ikke fik gjort. Jeg fik ikke tømt den højt elskede vandtønde, der nu efter et par år  er dækket af efeu (den sprang heldigvis ikke, på trods den gigantiske isklump der fyldte den i månedsvis...), jeg fik ikke gravet dahliaknolde op, jeg fik ikke lagt blomsterløg (det gjorde jeg i foråret i stedet for med blandet held), jeg fik ikke gravet de sarte stauder op...
Listen over have-pligter, der blev forsømt, var lang!


Så forestil jer min glæde, når jeg opdager denne smukke hvide Skærmlilje (Agapanthus) i mit bed!
Her har vi en 'fighter', der tænkte: 'Det kan godt være hun ikke graver mig op, men mig skal hun IKKE få ned med nakken!'. En plante efter mit hoved :-)


Ligeledes fik jeg noget af en overraskelse i marts måned, da jeg under et meget tykt snelag fandt en Rosengerianie med brune kedelige 'døde' stilke med små, grønne skud på!
Den stakkels plante havde stået ude i en gudsjammerligt kold vinter i mange måneder, men med dens livskraft og vilje (for det har planter jo...) overlevede den.
NU er den stor og guddommeligt duftende, og den er ved at åbne alle sine små smukke blomster, og jeg vil ALDRIG glemme den udenfor igen (det har jeg lovet den).



Jeg slutter af med årets sidste hindbær fra vores hindbærbuske (som bar sparsomt i år). Jeg plejer normalt altid at byde ungerne og min mand havens goder først, men denne lækkerbisken så de aldrig :-) 



3 kommentarer:

  1. Ett litet hallon kan du valan unna dig sostra mi ;)
    Vi plockade bjornbar for nagra veckor sedan och gjorde en paj, gott gotte gott gott, det finns ett natur spar inte sa langt ifran dar vi bor dar man kan hitta allt mojligt bjornbar,flader,svamp...det finns till och med en liten damm dar man far fiska guldfisk...nej jag skamtar inte. Det ar for att folk har slappt i sina guldfiskar i dammen och de har forokat sig i sa stora mangder att det haller pa att ta over. Inte for att jag vet vad man skulle gora med guld fisk egentligen? Inte mycket till fish & chips direkt ;) men troligvis ar det sa att man bara tar hem sin fangst och tillvarar den i en fin guldfisk skal...det ar vad jag hoppas hander i alla fall?!
    Va super fin din tradgard ar, du har verkligen arvt mammas grona fingrar ;)
    Pussar & kramar,
    Jennie
    xXx

    SvarSlet
  2. Jeg ved lige præcis hvad du mener. Jeg skal også altid gå en runde i haven og se om der er sket noget nyt, unaset om jeg har tid eller ej..
    Det er netop det at nauren ikke altid lader sig tæmme der gør det spændende at være haveejer.
    Sikke en skøn skærmlilje. det er da utroligt at den kunne overleve en vinter.

    SvarSlet
  3. Jeg ved lige hvad du mener med de "nødvendige" haverunder - de er gode for sjælen og så er der så mange små detaljer at følge - f.eks hvor smuk en knop er og hvor langt den er kommet i sin udvikling.
    Hvis du er glad for hindbær så kan jeg anbefale at investere i en efterårshindbær f.eks Autumn Bliss, så har du hindbær helt ind i oktober - du kan evt se mit blogindslag fra sidste år http://irishaven.blogspot.com/search?q=hindb%C3%A6r
    Hilsen Berit

    SvarSlet