På trods af at de slet ingen kronblade får, og vel sagtens egentlig er mere særprægede end kønne, så opfylder de måske netop på grund af deres særpræg mit 'der-er-plads-til-dig-i-min-have-kære-plante-kriterie'. For hvor ville det dog være kedeligt, hvis alt i haven var yndigt, kønt og smukt!
Der skal være lidt vildskab, morskab og galskab rundt omkring i haven!
Og denne Rudbeckia er et pragteksempel på netop dette, for i al sin underlighed, fremhæver den faktisk skønheden i de andre planter. Ud over at jeg har taget den til mit hjerte, så er humlebierne decideret syge med den. Og så mener jeg DECIDERET SYGE med den!
Når først humlebien har lagt sig til rette på blomsten og drikker løs af dens nektar, så er den ikke til at få væk igen. Humlebierne er faktisk, som er de påvirkede. Jeg prøvede på et tidspunkt til at puffe lidt til en humlebi, da jeg faktisk troede at den var død. Flyve væk gad den i hvert fald ikke. Flytte sig gad den da heller ikke. Faktisk var den eneste reaktion, at den sløvt løftede på det ene bagben, ligesom for at sige: SMUT, jeg er i gang med at hygge mig her!
Så planten får lov til at blive ved med at være humlebiernes yndlings-beværtning i haven.
I august er der nærmest et magisk lys i skumringen.
Aftenhimmel og clematis tone i tone.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar