torsdag den 28. juli 2011

Så længe rammerne er i orden....

Nu er jeg ikke den store tilhænger af en 'perfekt have' hvor alt er farvekoordineret og alt står på sin plads, men der er to ting, der bare er fantastiske, når de er i vinkel: Hækken, som står skarpt nyklippet og den nyslåede græsplæne.


Det er vel ikke græsslåning eller hækklipning, der er de mest ophidsende arter af havearbejde, men det er de to ting, der skaber rammerne for, at alt det andet kan nydes så meget mere.

Så selv om jeg har lidt ondt i skuldrene, er jeg tilfreds efter dagens arbejde - på trods af, at jeg lavede klassikeren og skar forlængerledningen over med hækkeklipperen :-)

Ferien er ved at gå på hæld og bunkerne med ubesvarede mail og opgaver venter. Ikke en synderligt glædelig tanke, især ikke når den krydres af en vejrudsigt der viser, at sommervejret kommer, når ferien ender...



Men på trods af at arbejdet med dets pligter venter, så venter også august - i min øjne den skønneste sommermåned af dem alle, hvor æbler skal plukkes, chilier skal høstes og nye haveprojekter skal igangsættes - og jeg er fast besluttet på, at jeg vil nyde havemåneden i fulde drag - for at tanke op til de 'have-frie', kolde måneder som venter...









3 kommentarer:

  1. Du har helt ret i at det virkelig klæder haven, når hækkene er klippet og græsset slået. Det er lidt ligesom at støvsuge, ikke :-)
    Hvor ser der hyggeligt ud i din have :-)

    SvarSlet
  2. Tak Hanne :-)

    Du har helt ret - det er som at gøre hovedrent - bare en hel del sjovere...

    SvarSlet
  3. De havefrie måneder var lettere at komme igennem i 2010/11 i selskab med alle havebloggerne, synes jeg. Så var der tid til at surfe rundt og få set lidt nærmere på blogindlæg, nethaveshops og få lagt nye planer for næste sæson.
    Skønt med haveblogvenner der aldrig bliver træt af at høre om blomster og haven i det hele taget :o)
    Hilsen Berit

    SvarSlet