onsdag den 17. august 2011

En blandet pose blomsterbolsjer...

Hvor er det egentlig heldigt, at mange af de blomster, der giver os størst glæde rent visuelt også er de blomster, der blomstrer længst...


Solhatten kan ikke andet end at begejstre med sine flotte farver, de standhaftige stilke og de helbredende egenskaber.



Jeg ville i den grad ønske at dahliaen var en staude, der kunne tåle frost! Men vi må glædes over, at den giver os en kontinuerlig strøm af blomster helt frem til frostens ankomst.


I flere år gravede jeg knoldene op og opbevarede dem efter alle kunstens regler, hvilket også gik fint et par år, men jeg mistede modet, da jeg et forår stod med utallige knolde der var mugnet væk i løbet af vinteren. Nu plejer jeg bare at købe nye knolde hvert år og drive dem i store potter indendøre, indtil frosten er væk og de er klar til udplantning. De bliver store og rigtblomstrende alligevel, og jeg slipper for bøvl.


Echinacea Razzmatazz er nok årets HIT - og den bliver bare ved og ved og ved med at blive smukkere. Den skal jeg bare have flere af!


På det årlige familiebesøg i Birkegårdens Haver så jeg varianter af denne solhat i orangerøde og røde nuancer - de så fantastiske ud, men jeg fik desværre ikke navnene. Kender nogen dem?


Atter en smuk solhat flankeret af blå plasticsko fra LIDL (åbenbart en fotograf med sans for detaljer!)


Jeg er meget lidt begejstret for skrigende gule og orange tagetes, men jeg fuldkomment elsker den hvide Tagetes Vanilla! Atter en blomst, der blomster nærmest i en evighed, og den er jo bare en drøm at se på. Jeg planter altid tagetes ved tomatplanterne, men jeg har foruden de hvide fundet nogle lidt pænere varianter end de typiske orange og gule. Jeg har en spraglet rød og orange tagetes, som er ganske nydelig. Men duften, tja, den bliver nok aldrig et hit!


Og her har vi en skønhed, der har mærket sit territorie af i ét af mine urtebed. Det er en Lægestokrose (Althaea Officinalis), der er blevet 2,5 meter høj og som blomstrer om kap med sig selv. Den viser ingen tegn på sensommer-træthed, gudskelov, for der er nu nogle hjørner af haven, der ser lidt sensommer-triste ud!



Solsikken 'Kew Lime' burde have været sart limefarvet, men jeg synes, at den er lysegul? Nuvel - solsikker er altid dejlige - uanset farve!


5 kommentarer:

  1. Lægestokrosen er skøn. Jeg synes ikke rigtig mine georginer bliver særligt flotte. Frosten kommer også så tidligt hos mig hvert år, nogle gange allerede i september. Men jeg vil gerne prøve igen næste år.

    SvarSlet
  2. spændende blog du har, glæder mig meget til at følge ;) :)

    SvarSlet
  3. Jeg er helt enig med dig: i den perfekte verden ville Dahlia være hårdføre. Men så ville vi jo til gengæld ikke kunnde købe nye spændende hele tiden :-)
    Din Razzmatazz er fantastisk. Hvis jeg skulle have flere solhatte, så skulle det da være den :-)

    SvarSlet
  4. Tak for kigget ind i dit lille haveri......og blocherne var gode. Tak for din kommentar hos mig......det er altid dejligt når nye læsere giver sig til kende.....og da ikke mindst når glæden ved solhatte også er fælles :0)

    SvarSlet
  5. Gitte: Det er skam heller ikke alle mine georginer, der er blevet gode. Jeg har lige hevet én op af jorden og smidt den ud, for den lagde sig blot pladask på jorden med alle dens tunge stængler. HVor bor du siden frosten kommer så tidligt?

    Tim: Du skal være varmt velkommen til at kigge med! Jeg vil fluks besøge din blog :-)

    Hanne: Du har ret med hensyn til Dahlia, for hvis vi ikke fik lov til at prøve nyt, ville det være ærgerligt, for der er godt nok mange flotte sorter. Og jeg har lagt mærke til, at jeg har skiftet lidt smag i løbet af mine første år som haventusiast. Så det er godt, at der kan skiftes ud :-)

    Frøken Solhat: Der er meget solhat-guf på din side! Jeg ville ønske, at jeg havde plads og penge til at eje dem alle :-)

    /Jessica

    SvarSlet