Regnvåd aftentur i haven

I går aftes levnede sommervejret meget at ønske - og dog - for det var vidunderligt at trisse rundt i den stille regn i skumringen og nyde stilheden. Så måske har hver aften sin charme. Det bliver jeg i hvert fald nødt til at overbevise mig selv om, når nu sommeren lakker mod enden, og håbet om en lun 'Indian summer' ser ud til at være naivt grænsende til tåbeligt...

Nuvel, skal vi vælge at se alt fra en positiv vinkel, så har vi ikke brugt så mange penge på at vande haven i år!

Pink bønner, tomatmarmelade og verdens bedste boller

Skrigende pink pralbønner af arten 'Wisley Magic' smager fantastisk godt både med og uden naturens indpakning. Det er det tredje år, de står i haven, og hvert år gemmer jeg nogle af de pink bønner til næste sæson. Jeg elsker, når man er selvforsynende! Klatreplanten er flot hele sommeren og kan blive meget omfangsrig. At den får smukke røde blomster, trækker ikke ligefrem ned. 

Selve bønnen bliver ekstremt lang - faktisk er disse ca. 35 cm lange!

I foråret fik jeg nogle frø fra Valske bønner af en kær kollega, der deler min havepassion, og de er blevet rigtigt gode. Næste år skal jeg dog sørge for, at de ikke skal kæmpe om pladsen med solsikker og andet. 

Selv samme kollega kom forleden med et tip om tomatmarmelade på sin Facebookgruppe HANG TIL HAVER - opskriften findes HER, og når jeg først havde vænnet mig til marmeladen faktisk smagte af noget andet end marmelade typisk gør, var jeg godt tilfreds.

Men dagens største success stod min dejlige snart 9-årige søn for. Han satte sig for, at for første gang i sit liv, at bage boller helt fra bunden - 100% på egen hånd. Jeg måtte knap nok vise mig i køkkenet, for han ville gøre ALT selv. Og det blev uden tvivl VERDENS BEDSTE BOLLER!!!

Han sørgede også for at dække bord til rigtig familiehygge. Han er bare den bedste!

Fra træt til glad på få minutter

Efter en umenneskeligt lang arbejdsdag, er der intet der kan vederkvæge som en aftentur i haven.
Lige nu eksploderer farverne ligefrem, og så er det svært at føle sig træt og udkørt.

Denne solsikke er nu næsten højere end vores drivhus og den stråler nærmest om kap med solen!

Hængepelargonien er et sikkert hit, og den bliver bare ved og ved og ved med at blomstre (så længe jeg bliver ved og ved og ved med at nipse døde blomster af vel at mærke :-)

Solhatten er næsten ligeså helbredende at se på, som at indtage. Ét af naturens kunstværker.

Sankt Hans Urt i nærbillede. Herlige blomster, der er smukke helt ind i efteråret.

Dem kan jeg ikke få nok af! Især ikke sorterne med mørke blade.

Og så siger jeg god nat og sov godt med en regnvåd lille (morgen)frue.

Moonflower frø til næste år

Vi var uden tvivl mange, der med forundring så Søren Ryge fremvise sine smukke måneblomster i hans seneste udsendelse, der kan ses HER. Han skrev endvidere om blomsterne i weekendens Politiken, og det kan læses HER.

Ipomoea Alba eller Moonflower som den også kaldes med latinsk eller fransk tilnavn Bona Nox eller Belle du Nuit, ser virkelig ud som en plante, der bare skal prøves. Utroligt velduftende og hvide blomster store som underkopper - kan det blive mere fristende?

Det eneste problem var, at Søren Ryge ikke kunne oplyse, hvor frøene kunne købes.

Men der gik ikke mange øjeblikke, før min mand havde fundet frøene på internettet HER hos Thompson&Morgan. De er ganske billige og portoen er kun £4 uanset hvor meget man bestiller, så det er til at overleve. Man skal blot have lidt tålmodighed, for leveringstiden kan være lidt lang.

Jeg glæder mig til at plante frøene til næste år!

Prydløg er en pryd selv efter afblomstring

En STOR buket valmuer...

Kan man andet end at elske valmuer? Her følger en stor buket af valmuerne, der har boet i haven i år:

'Red Pom Poms' (etårig)

'Blackcurrant Fizz' (etårig)

'Patty's Plum' (staudevalmue)

'Flemish Antique' (etårig)

'Tallulah Belle Blush' (etårig)

'Lambada' (flerårig)

'Cherry Glow' (etårig)

'Prinzessin Victoria Louise' (staudevalmue)

'Meconopsis Betonicifolia' (staudevalmue)

'Fruit Punch' (staudevalmue)

'Matador' (staudevalmue)

Der er stadig valmuer på vej hist og pist i haven - så helt forbi er det ikke for i år gudskelov!

Behårede gæster og hvide agurker

Jeg sætter stor pris på blomsterkarse (alias tallerkensmækkere) - især hvis det drejer sig om andre slags end de traditionelle gule og orange. Thompson&Morgan er leveringsdygtige i mange spændende sorter. Det er skønt at smide et frø i jorden og med al sikkerhed vide, at det vil komme igen som en frodig, smuk plante med hundredevis af blomster. Men der kommer et tidspunkt på sommeren (lige NU), hvor jeg ikke gider dem mere. Bladene begynder at gulne og lådne, lidet charmerende larver æder løs af bladene og formerer sig med lynets hast.
Så skal de væk! Behårede mænd kan jeg leve med, men glubske, behårede larver, gider jeg ikke at bruge tid på :-)

Men så skaber planterne atter glæde, nu som masser af frisk, grønt plantemateriale til én af de mange kompostbeholdere.

Nasturtium 'Cobra'

Nasturtium 'Tip Top Apricot'

I drivhuset vokser agurkerne så det knager, og jeg glæder mig til at sylte løs! Også her er sorterne ikke de helt almindelige, da jeg i foråret har fået spændende frø fra USA af min dejlige mor.

White Wonder er en agurkernes albino - en helt hvid agurk, både udenpå og indeni. Den vil være sjov i salater og syltet.

Den næste agurk er en 'sushi agurk', den er meget aflang, tynd og kan blive meget krinkelkroget. Ydersiden er ekstremt nopret og ru. Når den er moden og bliver skåret i skiver, ligner skiverne blomster i omridset - det er noget at glæde sig til!

Min skønne datter på snart 7 år såede gulerødder med farmand i foråret, og selv om de ikke helt fik tyndet særligt grundigt ud, hvilket er resulteret i små bette gulerødder, så vækker de knap så store gulerødder nu STOR glæde.

 

Og så er der jo selve grunden til at man overhovedet HAR et drivhus: TOMATERNE!

Ååååh, er der noget mere fantastisk end at plukke en duftende, solmoden, saftig tomat af egen høst?

Min mand og jeg håber inderligt på, at vi får tomaterne i et så stort omfang, at vi slet ikke kan nå at spise dem, for vi fulgte ivrigt med i Camilla Plums programserie i foråret: 'Mad der holder', hvor hun blandt andet henkogte tomater og chilier i stor stil.

Der er ingen tvivl om, at vi vil få chilifrugter i overflod, og det ser lovende ud med tomater. Herligt!

I denne den første arbejdsuge efter ferien, har vejret været enestående sensommervejr. August er uden tvivl én af de skønneste måneder på året, og var jeg ikke stavnsbundet til juli som sommerferiemåned grundet skolebørn og institutioner med sommerlukning, så holdt jeg med glæde ferie i august.

Nu må jeg nøjes med at glæde mig på vegne af dem der gør!

 

Humlebier på druk!

I min have har jeg nogle store flotte eksemplarer af Rudbeckia occidentalis 'Black Beauty'.
På trods af at de slet ingen kronblade får, og vel sagtens egentlig er mere særprægede end kønne, så opfylder de måske netop på grund af deres særpræg mit 'der-er-plads-til-dig-i-min-have-kære-plante-kriterie'. For hvor ville det dog være kedeligt, hvis alt i haven var yndigt, kønt og smukt!

Der skal være lidt vildskab, morskab og galskab rundt omkring i haven!

Og denne Rudbeckia er et pragteksempel på netop dette, for i al sin underlighed, fremhæver den faktisk skønheden i de andre planter. Ud over at jeg har taget den til mit hjerte, så er humlebierne decideret syge med den. Og så mener jeg DECIDERET SYGE med den!

Når først humlebien har lagt sig til rette på blomsten og drikker løs af dens nektar, så er den ikke til at få væk igen. Humlebierne er faktisk, som er de påvirkede. Jeg prøvede på et tidspunkt til at puffe lidt til en humlebi, da jeg faktisk troede at den var død. Flyve væk gad den i hvert fald ikke. Flytte sig gad den da heller ikke. Faktisk var den eneste reaktion, at den sløvt løftede på det ene bagben, ligesom for at sige: SMUT, jeg er i gang med at hygge mig her!

Så planten får lov til at blive ved med at være humlebiernes yndlings-beværtning i haven.

I august er der nærmest et magisk lys i skumringen.

Aftenhimmel og clematis tone i tone.

Den smukkeste solhat er en kvinde i fyrrerne

Solhatte er absolutte favoritter i haven - ikke kun fordi de er så smukke, men fordi de er smukke over lang tid. At de ovenikøbet har beviste gavnlige medicinske fordele, er jo heller ikke helt skidt.

Men det, det fascinerer mig i aller højeste grad er, at solhatten er fortryllende i flere stadier - bare på forskellige måder... lidt ligesom os kvinder, der har visse ynder tidligt i livet og andre (betydeligt flere) senere i livet (noget jeg må overtale mig selv om er sandt, da jeg ikke længere er i den purunge ende af skalaen :-)

Echinacea Sunset med de første spæde blade -

En lidt uskyldig blomst i tyverne

Echinacea Sunset begynder at folde sig ud og vise flere nuancer -

nu er blomsten vist i trediverne

Og her er blomstens skønhed på sit højeste -

Uden tvivl en blomst i fyrrerne - farverig og inciterende

En endnu mere 'udadvendt' solhat er den skønne Razzmatazz, der ligeledes går fra smuk - til smukkere - til livet i fyrrerne, hvor den uden tvivl er sjovest, smukkest og mest spændende.

At blomstens kronblade herefter falmer gevaldigt, bliver grålige og falder af, vælger jeg med fuldt overlæg at se bort fra i denne parallellisering :-)

Chilismagning med blus på!

De tidligste chilifrugter er nu ved at modne, og min mand og jeg skulle til at prøvesmage og vurdere, hvorvidt den enkelte chili var 'HOT' eller 'NOT'.
Vi startede blidt ud med ESPANOLA, som var så mild, så det mest mindede om en rød peber med lidt ekstra smag. Lidt af en skuffelse, når man godt kan lide lidt knald på, men man skal huske, at det jo ikke nytter noget, at kun have seriøst stærke chilier - det er fint at dække hele skalaen.

Chiliers styrke måles i skalaen Scoville, som er fantastisk godt forklaret HER, men hvis man kigger rundt på internettet kan man se utroligt forskellige bud på en og sammes chilis styrkeleje på Scoville-skalaen. Derfor har min mand og jeg her i hjemmet indført en nemmere 10-skala, hvor 0 er en peberfrugt uden styrke og 10 er tæt på en naturlig død.

Espanola får en 0,5, og vi vil ikke så den igen til næste år. Der må kunne findes mere interessante bud på en chili i den svage ende af skalaen. Den eneste fordel med denne plante er, at den er væsentligt tidligere end andre sorter.

Espanola

Vi prøvede også PURPLE SERRANO som efter sigende skulle være stærk, men på trods af den flotte lila farve tror vi, at den ikke er helt moden endnu, for den var godt nok for børn :-) Den vender vi tilbage til.

HABANERO MUSTARD som er den lille krøllede chili på billedet, delte vandene, for jeg mente, at kunne mærke en del styrke, hvor min mand bare så ud i luften og lod som ingenting. Hmmmm.... den er vist heller ikke helt moden endnu.

Den chili, der på billedet ser mest uskyldig ud i al sin orange skønhed, fik dog seriøst skovlen under husbonden: BULGARIAN CARROT var vanvittig stærk, og jeg nåede kun at få den på min tunge og mine læber og BUM - så var de følelsesløse! Min mand nåede at tygge godt igennem, og så var han rød i hovedet. Frem med mælken (vand gør ondt værre) og så var chilismagningen ligesom slut for den dag... Chilien er stærk, men der findes langt stærkere, så vi giver den 8 ud af 10 i styrke. Vi vil helt sikkert plante den igen, for den er tidlig, smuk og brugbar i mindre mængder.

Purple Serrano

Purple Serrano, Mustard Habanero og Bulgarian Carrot



Godmorgenfrue

Morgenfruer er jo et MUST i sommerhaven, og da jeg fandt et alternativ til de skrigende gule og orange nuancer, så måtte jeg så den i haven.

Skønheden hedder Calendula officinalis 'Sherbet Fizz' og frøene er købt hos Thompson&Morgan.

Gårsdagen gik med en 11 timers Tivolitur med ungerne, min mand og ungernes farmor - så det var Den Gamle Have der fik besøg - ikke min egen have. Jeg forsøgte da også at snige mig til at kigge lidt på de fine planteringer (blandt andet fandtes der nogle flotte Dahlia-bed), men hver gang, jeg forsøgte at få mig et blomsterkig, kiggede min datter bebrejdende på mig og sagde; 'Åh, Mor det handler ikke kun om blomster!' 

Men i dag skinner solen (godt nok bag skyerne) og haven venter!